Agerskov-kvinderne kæmpede flot - men måtte erkende nederlaget

Foto: Agerskov Sogns UF.
Profilbillede
dato

Mandag skulle Agerskov Sogns UF møde Arrild IF på udebane. Desværre var det et slukøret udehold, der måtte rejse hjem fra Arrild Stadion med et 3-2-nederlag.

Agerskov Sogns UF anfører og spillende træner, Maria Bøndergaard, var dog ganske imponeret over holdets vilje til at kæmpe:

“Vi skulle lige ryste nerver af os, så vi var ikke på fra starten, hvor Arrild fik alle deres mål. I anden halvleg kom vi tilbage og scorede to mål. Det var det fodbold, vi kendte. Vi skulle bare blive varme og finde hinanden.”

“Jeg er dybt imponeret af, hvordan holdet bare bliver ved med at kæmpe. Det var en fornøjelse at se, så vi gik tilfredse hjem! Men vi måtte erkende, at Arrild lige i dag var bedre.”

Hvad skal I forbedre til næste gang?

“Vi skal øve os i kommunikationen og at se hinanden. Det er der, målene kommer! Og så skal vi bare have en masse skud på kassen! Derudover skal vi være klar fra starten og slå koldt vand i blodet.”

Det er aldrig sjovt at tabe, men i det mindste var der ifølge Maria stadig positive elementer, man kunne tage med videre til næste opgør, hvor hun særligt Alberte Olsen for hendes indsats:

“Man kunne fremhæve mange, for holdet gjorde en virkelig god insats - en god stand-in-træner for dagen, ivrige angribere, stærkt forsvar, god keeper, som også redder nogle vigtige skud og hurtig midtbane.”

“Men særligt vores spiller Alberte (kampens spiller) holdt motivationen hele vejen og kæmpede til det sidste. Det gav god energi til holdet. Derudover er hun en brillant spiller, som løber til det sidste og finder vej mellem alle.”

Agerskov Sogns UF-spiller, Alberte Lotte Rømer Olsen, giver også sin reaktion på kampen:

“En god kamp, hvor begge hold leverede smukt fodboldspil. Efter en først halvleg formåede vi at komme tilbage fra 3-0 til 3-2, hvilket beviste et smukt spil, hvor alle gav sig 100%!.”

Den 20. september møder Agerskov Sogns UF FC Sydvest Q (2). Kampen fløjtes i gang klokken 18:30 på Agerskov SU's Anlæg.

Kampens resultat: 3-2 til Arrild IF
Række: Kvinder C3 7-mands

Kilde: Anfører/træner Maria Bøndergaard, Agerskov S - Kvinder C3 7-mands